KOL
Kronisk obstruktiv lungesygdom – luft der ikke slipper ud.
SSA-perspektiv
- Hvad skal jeg vide?
- KOL = skadede lunger. Luft bliver fanget, iltoptag falder, borgeren bliver forpustet.
- Hvad skal jeg observere?
- RF, SAT, slim, hoste, almen tilstand og hudfarve.
- Hvad skal jeg reagere på?
- Ved fald i SAT under normalt, ny konfusion, ændret slim eller ny åndenød i hvile.
- Hvad skal jeg dokumentere?
- RF, SAT, slim (farve/mængde), almen tilstand og evt. handling.
- Hvornår kontakter jeg sygeplejerske/læge?
- Sygeplejerske ved eksacerbationstegn. 112 ved cyanose, bevidstløshed eller kritisk åndenød.
Hvad er sygdommen?
KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Lungerne er skadede – oftest efter mange års rygning – så luften har svært ved at komme ud igen.
Borgeren bliver forpustet ved selv lette anstrengelser, hoster og har ofte slim.
Hvorfor opstår den?
Rygning eller langvarig påvirkning fra støv/røg skader lungeblærerne og gør luftvejene betændte og forsnævrede.
- 1Skadede lungeblærer + forsnævrede luftveje
- 2Luften bliver fanget i lungerne
- 3Iltoptaget bliver dårligere
- 4Borgeren bliver forpustet, hoster og trættes hurtigt
Symptomer
Hvad observerer SSA?
Modulets vigtigste del. For hver observation: hvad ser du, hvorfor det er vigtigt, og hvornår du reagerer.
- Hvad?
- Frekvens, dybde, brug af hjælpemuskler, læbebremse, farve.
- Hvorfor?
- Respirationen er kernen i KOL – ændring = tidligt tegn på eksacerbation (opblussen).
- Hvornår reagerer du?
- RF > 24, ny hvæsende vejrtrækning, borger kan ikke tale hele sætninger.
- Hvad?
- Mål SAT efter ordination. KOL-borgere ligger ofte lavere end raske (88–92%).
- Hvorfor?
- Både lav og for høj SAT er farlig ved KOL – borgeren har sit eget målområde.
- Hvornår reagerer du?
- SAT falder markant under borgerens vanlige niveau, eller borgeren virker påvirket.
- Hvad?
- Farve, mængde, konsistens. Er slimet blevet gult, grønt eller blodigt?
- Hvorfor?
- Ændret slim er ofte første tegn på infektion og forestående eksacerbation.
- Hvornår reagerer du?
- Ved gulligt/grønt slim, blod i opspyt eller stigende mængde.
- Hvad?
- Er borgeren mere træt, forvirret, konfus eller sløv?
- Hvorfor?
- For lidt ilt (og for meget CO₂) påvirker hjernen – ny konfusion er et alarmtegn.
- Hvornår reagerer du?
- Ny sløvhed, forvirring, hovedpine eller uro.
- Hvad?
- Læber, negle, ører – bliver de blålige (cyanose)?
- Hvorfor?
- Cyanose er tegn på alvorlig iltmangel.
- Hvornår reagerer du?
- Ny eller forværret cyanose – kontakt sygeplejerske straks.
- Hvad?
- Er borgeren bange? Har de brug for beroligelse og læbebremse?
- Hvorfor?
- Angst forværrer åndenød – ro og trykke position hjælper.
- Hvornår reagerer du?
- Ved panikanfald – hjælp med læbebremse, siddende foroverbøjet stilling, ro.
Behandling
Formål: Åbne luftvejene, forebygge infektioner, forbedre iltoptag og livskvalitet. KOL kan ikke helbredes, men fremgang kan bremses.
- •Rygestop (vigtigst)
- •Inhalationsmedicin (bronkodilaterende + steroid)
- •Fysisk træning og lungerehabilitering
- •Vaccinationer (influenza, pneumokok)
- •Ved svær KOL: hjemme-ilt
- Inhalationsmedicin (bronkodilaterende)
- Steroider (inhaleret eller tabletter)
- Opioider – forsigtighed, kan hæmme respirationen
Fra teori til praksis
Karen, 78 år, har svær KOL og bor på plejehjem. I dag hoster hun mere, slimet er blevet gulligt, hun er forpustet i hvile og siger, hun har det 'tungt'. Hendes SAT plejer at ligge på 91 – nu måler du 86.
Hvad observerer du, og hvad gør du?
Se hint
Tænk eksacerbation. Hjælp med læbebremse, siddende stilling. Notér RF, SAT, slim, almen tilstand. Kontakt sygeplejerske – borgeren skal formentlig ses af læge.