Depression
Når tristhed, træthed og håbløshed varer ved og påvirker hverdagen.
SSA-perspektiv
- Hvad skal jeg vide?
- Depression = psykisk sygdom med nedtrykthed, nedsat energi og lyst. Kan være livsfarlig ved selvmordstanker.
- Hvad skal jeg observere?
- Stemningsleje, søvn, ernæring, aktivitet, hygiejne, somatiske klager og – vigtigst – selvmordstanker.
- Hvad skal jeg reagere på?
- Spørg direkte ved mistanke om selvmordstanker. Skab kontakt, lyt, meld altid videre samme dag.
- Hvad skal jeg dokumentere?
- Stemningsleje, søvn, mad/væske, aktivitet, udsagn (ordret), evt. selvmordsrisiko og handling.
- Hvornår kontakter jeg sygeplejerske/læge?
- Sygeplejerske/læge STRAKS ved selvmordstanker, serotonergt syndrom eller markant forværring.
Hvad er sygdommen?
Depression er en psykisk lidelse, hvor personen i længere tid oplever nedtrykthed, nedsat lyst og energi. Det er ikke bare 'at være ked af det' – det er en sygdom, der påvirker tanker, følelser, krop og adfærd.
Depression inddeles i let, moderat og svær grad. Den kan optræde alene eller sammen med somatisk sygdom, demens, misbrug eller angst. Hos ældre overses depression ofte, fordi symptomerne kan ligne træthed, smerter eller demens.
Hvorfor opstår den?
Depression skyldes et samspil mellem biologi, psykologi og sociale faktorer. Ubalance i hjernens signalstoffer (særligt serotonin, noradrenalin og dopamin) spiller en central rolle.
- 1Sårbarhed (arv, personlighed, tidligere depression)
- 2Belastning (tab, sygdom, ensomhed, smerter, medicin)
- 3Ubalance i hjernens signalstoffer
- 4Negative tanker, nedsat energi og lyst
- 5Symptomer forstærker hinanden – depressionen bliver selvforstærkende
Symptomer
Hvad observerer SSA?
Modulets vigtigste del. For hver observation: hvad ser du, hvorfor det er vigtigt, og hvornår du reagerer.
- Hvad?
- Ansigtsudtryk, kropssprog, stemme, blikkontakt. Er borgeren nedtrykt, tavs, tilbagetrukket?
- Hvorfor?
- Depression viser sig ofte non-verbalt – særligt hos ældre, der ikke selv sætter ord på det.
- Hvornår reagerer du?
- Ved vedvarende nedtrykthed, gråd eller markant ændret adfærd – meld videre.
- Hvad?
- Udsagn som 'jeg vil ikke mere', 'det er ligegyldigt', 'de andre har det bedre uden mig'. Konkrete planer?
- Hvorfor?
- Selvmordsrisiko er den vigtigste observation ved depression – tag ALTID udsagn alvorligt.
- Hvornår reagerer du?
- STRAKS ved konkrete tanker, planer eller udsagn om at ville dø – kontakt sygeplejerske/læge nu.
- Hvad?
- Sover borgeren? Vågner tidligt (kl. 3-4)? Kan ikke falde i søvn? Sover om dagen?
- Hvorfor?
- Tidlig morgenopvågnen er klassisk ved depression og forværrer symptomerne.
- Hvornår reagerer du?
- Ved svær søvnmangel eller total vending af døgnrytme.
- Hvad?
- Spiser og drikker borgeren? Vægttab? Manglende appetit? Overspisning?
- Hvorfor?
- Nedsat appetit og vægttab er hyppigt – kan give dehydrering, obstipation og svaghed.
- Hvornår reagerer du?
- Ved vægttab, dehydrering eller helt manglende indtag.
- Hvad?
- Klarer borgeren personlig pleje? Kommer op af sengen? Deltager i aktiviteter?
- Hvorfor?
- Manglende initiativ og selvomsorg er ofte tidlige tegn – vigtigt at støtte uden at overtage.
- Hvornår reagerer du?
- Ved svær tilbagetrækning, manglende hygiejne eller isolation.
- Hvad?
- Diffuse smerter, mavepine, hovedpine, træthed uden fysisk forklaring.
- Hvorfor?
- Depression viser sig ofte som kropslige symptomer – særligt hos ældre.
- Hvornår reagerer du?
- Ved mange somatiske klager uden fund – overvej depression bag symptomerne.
- Hvad?
- Kvalme, hovedpine, uro, søvnproblemer i opstart. Serotonergt syndrom (uro, feber, tremor, forvirring).
- Hvorfor?
- SSRI virker først efter 2-4 uger – bivirkninger kommer først. Risiko for compliance-svigt.
- Hvornår reagerer du?
- Ved svære bivirkninger, tegn på serotonergt syndrom eller borger ønsker at stoppe medicin.
Behandling
Formål: Lindre symptomer, forebygge tilbagefald og selvmord, samt genoprette funktionsniveau og livskvalitet.
- •Samtaleterapi – kognitiv adfærdsterapi (KAT) og psykoterapi
- •Antidepressiv medicin – oftest SSRI som førstevalg
- •Struktureret hverdag, motion og lys
- •Social støtte og aktivering
- •ECT (elektrochok) – ved svær, behandlingsresistent eller psykotisk depression
Fra teori til praksis
Hans, 74 år, bor alene efter sin kones død for 8 måneder siden. Du kommer i hjemmeplejen og lægger mærke til, at han sidder i mørke, har ikke barberet sig i flere dage, og køkkenet er rodet. Han siger stille: 'Der er ikke rigtig noget at stå op til længere. De andre klarer sig fint uden mig.'
Hvad tænker du – og hvad gør du?
Se hint
Udsagnet 'de klarer sig uden mig' er et alvorligt tegn – tag det som mulig selvmordstanke. Sæt dig ned, lyt, spørg direkte: 'Har du tanker om at gøre noget ved dig selv?' At spørge ind øger IKKE risikoen. Meld videre til sygeplejerske/læge samme dag. Dokumentér udsagn ordret.
