Psykofarmaka

Psykofarmaka påvirker signalstoffer i hjernen og bruges ved depression, angst, psykoser, bipolar lidelse og søvnproblemer. De fire hovedgrupper er antidepressiva (SSRI), antipsykotika, benzodiazepiner og stemningsstabiliserende (lithium). Effekten kommer ofte først efter 2-4 uger, og pludselig seponering kan give abstinenser. SSA's rolle er at observere virkning, bivirkninger, faldrisiko og selvmordsrisiko – og at støtte borger gennem en lang behandling.

• SSRI øger serotonin – mod depression og angst
• Antipsykotika dæmper dopamin – mod psykoser og uro
• Benzodiazepiner forstærker GABA – beroligende og angstdæmpende
• Lithium stabiliserer humør ved bipolar lidelse

• SSRI: kvalme, nedsat lyst, søvnforstyrrelser, øget selvmordsrisiko de første uger
• Antipsykotika: vægtøgning, stivhed, ekstrapyramidale gener
• Benzodiazepiner: træthed, faldrisiko, hurtig tilvænning
• Lithium: rysten, tørst, smal terapeutisk bredde – kræver blodprøver

• Spørg ind til søvn, appetit, stemningsleje og selvmordstanker
• Observér faldrisiko ved benzodiazepiner og antipsykotika
• Vurder bevægelse (stivhed, rysten) ved antipsykotika
• Følg op på blodprøver og hydrering ved lithium
• Aldrig pludselig seponering – aftrap altid efter ordination

1. Hvornår mærker man effekt af SSRI, og hvorfor er det vigtigt?
2. Hvilke faldforebyggende tiltag er vigtige ved benzodiazepiner?
3. Hvorfor skal lithium-borgere have blodprøver?
4. Hvad er ekstrapyramidale bivirkninger?