Demens – Sygdomslære – SSA Akademiet

SSA-perspektiv

Hvad skal jeg vide?: Demens = kronisk hjernesygdom med tab af hukommelse, orientering og dømmekraft. Adfærd er kommunikation.
Hvad skal jeg observere?: Kognition, adfærd, ernæring/væske, hygiejne, smerter, faldrisiko og døgnrytme.
Hvad skal jeg reagere på?: Ved akut forværring – tænk delir (infektion, smerter, obstipation, medicin). Skab ro og meld videre.
Hvad skal jeg dokumentere?: Ændringer i kognition og adfærd, ernæring/væske, søvn, evt. smertevurdering og handling.
Hvornår kontakter jeg sygeplejerske/læge?: Sygeplejerske ved pludselig forvirring, mistanke om infektion, nye fald eller uhåndterbar adfærd.

Sektion 1

Hvad er sygdommen?

Demens er en samlebetegnelse for sygdomme, hvor hjernens celler gradvist ødelægges. Det påvirker hukommelse, sprog, orientering, dømmekraft og adfærd.

De hyppigste former er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body-demens og frontotemporal demens. Demens er kronisk og fremadskridende – det kan ikke helbredes, men rette omsorg gør en stor forskel.

Sektion 2

Hvorfor opstår den?

Skader i hjernen (proteinaflejringer, små blodpropper eller nedbrydning af nerveceller) gør, at signalerne mellem cellerne fungerer dårligere.

1Nerveceller i hjernen beskadiges eller dør
2Kommunikationen mellem hjerneområder svækkes
3Hukommelse, sprog og orientering forringes
4Adfærd og følelser bliver sværere at regulere

Sektion 3

Symptomer

🧩Hukommelsesbesvær – især nyere begivenheder

🗺️Desorientering i tid, sted og person

🗣️Sprogproblemer – finder ikke ord

😕Nedsat dømmekraft og overblik

😢Ændret adfærd – uro, angst, aggression

🌙Forstyrret døgnrytme og søvn

Sektion 4

Hvad observerer SSA?

Modulets vigtigste del. For hver observation: hvad ser du, hvorfor det er vigtigt, og hvornår du reagerer.

🧠 Kognition og orientering

Hvad?: Er borgeren orienteret i tid, sted og egne data? Er der ændringer fra i går?
Hvorfor?: Pludselig forværring kan skyldes delir, infektion eller medicin – ikke demensen selv.
Hvornår reagerer du?: Ved akut forværring af forvirring – tænk delir og kontakt sygeplejerske.

😊 Adfærd og trivsel

Hvad?: Uro, angst, aggression, tilbagetrækning, gråd? Hvad udløser det?
Hvorfor?: Adfærd er kommunikation – borgeren udtrykker ubehag, smerte eller utryghed.
Hvornår reagerer du?: Ved ny eller kraftig uro/aggression – kig efter smerter, infektion, tørst, obstipation.

🍽️ Ernæring og væske

Hvad?: Spiser og drikker borgeren nok? Kan de selv? Er der vægttab?
Hvorfor?: Demens giver ofte glemsel omkring mad og drikke – dehydrering forværrer kognition.
Hvornår reagerer du?: Ved nedsat appetit, vægttab eller tegn på dehydrering (tør mund, koncentreret urin).

🚿 Personlig hygiejne og hud

Hvad?: Klarer borgeren personlig pleje? Er der tegn på tryksår, urininkontinens, dårlig mundhygiejne?
Hvorfor?: Nedsat overblik og initiativ gør, at basale behov overses – risiko for infektion og tryksår.
Hvornår reagerer du?: Ved nye hudforandringer, rødme, sår eller dårlig hygiejne.

😣 Smerter

Hvad?: Ansigtsudtryk, kropssprog, uro, modstand ved pleje. Brug evt. MOBID-2 eller Doloplus-2.
Hvorfor?: Borgeren kan ofte ikke selv beskrive smerter – ubehandlet smerte giver uro og aggression.
Hvornår reagerer du?: Ved ny uro eller modstand – overvej smerter og meld videre.

⚠️ Fald og sikkerhed

Hvad?: Gangfunktion, balance, brug af hjælpemidler, tendens til at vandre.
Hvorfor?: Nedsat dømmekraft + fysisk svækkelse = høj faldrisiko.
Hvornår reagerer du?: Ved nye fald, hyppig vandring eller ustabil gang – informér tværfagligt.

Sektion 5

Behandling

Formål: Bremse forløbet, lindre symptomer og bevare livskvalitet. Omsorg, struktur og genkendelighed er den vigtigste 'behandling'.

Typiske behandlingsformer

•Struktureret hverdag med genkendelige rutiner
•Personcentreret omsorg (Tom Kitwood)
•Meningsfulde aktiviteter og reminiscens
•Rolige, overskuelige omgivelser
•Medicin: kolinesterasehæmmere (Aricept), memantin – ved behov antipsykotika/antidepressiva

Typiske lægemidler

Sektion 6

Fra teori til praksis

Grethe, 82 år, har Alzheimers og bor på plejehjem. I dag er hun pludselig meget mere forvirret end normalt, urolig, råber og vil ikke have hjælp til morgenpleje. Hun har tidligere været rolig om morgenen.

Hvad tænker du – og hvad gør du først?

Se hint

Akut forværring = tænk delir. Tjek for smerter, infektion (urinvejsinfektion er klassisk), obstipation, tørst eller ny medicin. Skab ro, tal venligt, mål temperatur og observér urin. Kontakt sygeplejerske.

Sektion 7

Huskeregler

💡 Akut forværring = tænk delir, ikke 'bare demensen'.

💡 Adfærd er kommunikation – find årsagen bag uroen.

💡 Ro, genkendelighed og øjenkontakt beroliger mere end ord.

💡 Urinvejsinfektion er den hyppigste årsag til pludselig forvirring hos ældre.

💡 Én besked ad gangen – korte, konkrete sætninger.

Sektion 8

Quiz

1. En borger med demens bliver pludselig meget mere forvirret på én dag. Hvad tænker du FØRST?

2. Hvad betyder personcentreret omsorg?

3. Hvordan taler du bedst med en borger med moderat demens?

4. En dement borger er urolig og aggressiv ved morgenpleje. Hvad gør du?

5. Hvorfor er væskeindtag særligt vigtigt at observere hos borgere med demens?

6. Hvilket redskab kan bruges til at vurdere smerter hos en borger med svær demens, som ikke selv kan sætte ord på det?

7. Hvad dokumenterer du efter et besøg hos en borger med demens?