Apopleksi
Blodprop eller blødning i hjernen – tid er hjerne.
SSA-perspektiv
- Hvad skal jeg vide?
- Apopleksi = blodprop eller blødning i hjernen. Symptomerne kommer PLUDSELIGT. Tid er hjerne. Den danske huskeregel er STRÆK – SNAK – SMIL.
- Hvad skal jeg observere?
- Stræk (armkraft), Snak (tale), Smil (ansigt) – samt bevidsthed, synkefunktion, blodtryk og puls.
- Hvad skal jeg reagere på?
- Ét tegn fra Stræk-Snak-Smil → RING 1-1-2 straks. Ingen mad/drikke. Notér tidspunkt for symptomstart.
- Hvad skal jeg dokumentere?
- Symptomer, tidspunkt, Stræk-Snak-Smil-resultat, BT, puls, bevidsthed, handling og hvem der er kontaktet.
- Hvornår kontakter jeg sygeplejerske/læge?
- 1-1-2 ved akutte tegn. Sygeplejerske ved ændringer i tale, kraft, synk eller bevidsthed efter apopleksi.
Hvad er sygdommen?
Apopleksi kaldes også slagtilfælde eller stroke. En del af hjernen mister pludselig sin blodforsyning – enten fordi en blodprop lukker et kar (85%), eller fordi et kar brister og bløder (15%).
Hjerneceller uden ilt dør i løbet af få minutter. Derfor gælder reglen: TID ER HJERNE. Jo hurtigere behandling, jo mindre skade.
I Danmark bruges kampagnen STRÆK – SNAK – SMIL som en let huskeregel til at genkende de tre klassiske tegn på apopleksi. Kan borgeren ikke strække armene, snakke tydeligt eller smile symmetrisk – ring 1-1-2.
Hvorfor opstår den?
Hjernen er helt afhængig af konstant blodforsyning. Når blodet stopper, mister det ramte område hurtigt sin funktion – tale, bevægelse, syn eller bevidsthed kan pludselig svigte.
Risikofaktorer: forhøjet blodtryk, atrieflimren, diabetes, forhøjet kolesterol, rygning, overvægt og tidligere apopleksi/TCI.
- 1Blodprop eller blødning i hjernen
- 2Hjerneceller mister ilt og næring
- 3Funktioner i det ramte område svigter (tale, kraft, syn, bevidsthed)
- 4Uden hurtig behandling: varige skader eller død
Symptomer
Hvad observerer SSA?
Modulets vigtigste del. For hver observation: hvad ser du, hvorfor det er vigtigt, og hvornår du reagerer.
- Hvad?
- Dansk kampagne fra Hjerteforeningen og Dansk Selskab for Apopleksi. Tre hurtige tegn du kan tjekke: • STRÆK – bed borgeren strække begge arme frem og holde dem oppe i 10 sek. Falder den ene? • SNAK – bed borgeren sige en simpel sætning, fx »Solen skinner i dag«. Er talen sløret eller famlende? • SMIL – bed borgeren smile bredt. Hænger den ene mundvig?
- Hvorfor?
- De tre trin dækker de hyppigste og tidligste tegn på apopleksi: • Halvsidig kraftnedsættelse (arm) • Taleforstyrrelse (snak) • Ansigtslammelse (smil) Metoden er kort, let at huske og kan bruges af alle. Bare ét tegn er nok til at mistænke apopleksi.
- Hvornår reagerer du?
- Ét tegn = alarm. → RING 1-1-2 STRAKS. → Notér tidspunktet, hvor borgeren sidst var velfungerende – afgørende for om der kan gives trombolyse.
- Hvad?
- Er borgeren vågen, kontaktbar, forvirret eller sløv? Kan de svare på navn og dato?
- Hvorfor?
- Faldende bevidsthed er alarmtegn – kan tyde på hjerneblødning eller stor blodprop.
- Hvornår reagerer du?
- Ved ny sløvhed, konfusion eller bevidstløshed – 112.
- Hvad?
- Er talen sløret? Kan borgeren finde ordene? Forstår de, hvad du siger?
- Hvorfor?
- Afasi og dysartri er hyppige og tydelige tegn på apopleksi.
- Hvornår reagerer du?
- Ved pludselig ændring i tale eller sprogforståelse.
- Hvad?
- Sammenlign højre og venstre side – arme, ben, håndtryk, ansigt.
- Hvorfor?
- Halvsidig lammelse (hemiparese) er klassisk ved apopleksi.
- Hvornår reagerer du?
- Ny asymmetri eller kraftnedsættelse – 112.
- Hvad?
- Hoster borgeren ved mad/drikke? Løber det ud af munden? Savler?
- Hvorfor?
- Synkebesvær (dysfagi) giver risiko for fejlsynkning og lungebetændelse.
- Hvornår reagerer du?
- STOP mad/drikke ved mistanke om dysfagi – kontakt sygeplejerske.
- Hvad?
- Mål BT og puls efter ordination. Uregelmæssig puls kan tyde på atrieflimren.
- Hvorfor?
- Højt BT og atrieflimren er de største risikofaktorer – også for nyt slagtilfælde.
- Hvornår reagerer du?
- Ved meget højt BT, ny uregelmæssig puls eller symptomændring.
Behandling
Formål: Genoprette blodforsyningen hurtigst muligt, begrænse skaden og forebygge nyt slagtilfælde. Derefter genoptræning af tabte funktioner.
- •Akut: 112 → indlæggelse → CT-scanning
- •Blodprop: trombolyse eller trombektomi (fjernelse af proppen)
- •Blødning: stabilisering af blodtryk, evt. operation
- •Forebyggende medicin (blodfortyndende, blodtryks- og kolesterolsænkende)
- •Genoptræning: fysioterapi, ergoterapi, taleterapi
- •Forebyggelse: rygestop, motion, kost, kontrol af BT og diabetes
Fra teori til praksis
Aksel, 76 år, bor hjemme. Du kommer på morgenbesøg kl. 8. Han sidder skævt i sofaen, den højre mundvig hænger, og han taler utydeligt. Han kan ikke løfte højre arm. Han siger han 'har det fint' – men det virker forkert. Han var vågen og velfungerende ved besøg i går aften.
Hvad tænker du – og hvad gør du først?
Se hint
Klassisk Stræk-Snak-Smil-positiv: han kan ikke STRÆKKE højre arm, hans SNAK er sløret, og SMILET er skævt. RING 1-1-2 STRAKS. Notér tidspunktet, hvor han sidst var velfungerende. Bliv hos ham, giv ingen mad eller drikke, hold ham roligt siddende/liggende med hovedet let hævet.