Hjertemedicin

Hjertemedicin er en samlebetegnelse for de lægemidler, der bruges til at behandle forhøjet blodtryk, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser og angina pectoris (hjertekrampe). De vigtigste grupper er ACE-hæmmere, betablokkere, calciumantagonister og nitrater. Hver gruppe virker på sin egen måde, men målet er det samme: at aflaste hjertet, sænke blodtrykket og forbedre borgerens livskvalitet.

• ACE-hæmmere udvider blodkarrene og sænker blodtrykket
• Betablokkere sænker pulsen og mindsker hjertets arbejde
• Calciumantagonister udvider kranspulsårerne og sænker blodtrykket
• Nitrater giver hurtig lindring ved anginaanfald ved at udvide blodkarrene

• Svimmelhed og lavt blodtryk – især ved opretning
• Træthed og kolde hænder/fødder (betablokkere)
• Tørhoste (ACE-hæmmere)
• Hovedpine og rødmen (nitrater og calciumantagonister)
• Hævede ankler (calciumantagonister)

• Mål blodtryk og puls dagligt – især ved opstart
• Vær opmærksom på svimmelhed og faldrisiko
• Observér åndenød, ødemer og vægtøgning ved hjertesvigt
• Stop aldrig betablokkere brat – det skal trappes ud
• Nitratspray skal være tilgængelig hos borgere med angina

1. Forklar forskellen mellem en ACE-hæmmer og en betablokker.
2. Hvilke observationer er vigtige hos en borger i hjertemedicin?
3. Hvorfor må betablokkere ikke seponeres pludseligt?
4. Hvordan bruges nitroglycerinspray ved et anginaanfald?